Hola! Vidste du, at spansk er det næstmest talte sprog i verden? Det tales af ca. 400 millioner mennesker fordelt på 21 lande. Hvert land har deres egen mad, dialekter, danse og kulturer.
At lære spansk åbner vinduet til denne del af verden. Har du lyst til at åbne vinduet til den spansktalende verdens sprudlende kultur? Du får en grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i spansktalende lande og områder, og derved styrker du din internationale og interkulturelle forståelse.
INDHOLD
Vi skal arbejde med forskellige teksttyper og kommunikationsformer. Det kan fx. være video, prosa og dialoger. Variationen gør undervisningen levende og alsidig. De kulturelle forhold ser vi nærmere på gennem fx. en tur ind i spanske madkamre eller nogle af de spanske dansetraditioner.
Når du er færdig med året, vil du kunne grundlæggende grammatik og have et pænt ordforråd. Derudover vil du kunne begå dig grundlæggende mundtligt på spansk.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Du kan altid kontakte os. Ring til os, eller send os en mail. Du finder kontaktinformationer under KONTAKT.